Inger Lise & Henrik Tauber Lassen

Et uddrag fra min livshistorien

En historie fra erhvervslivet.

Henrik har i sit civile liv arbejdet som økonomi-/regnskabschef i en række forskellige firmaer. Her skal blot nævnes: Vordingborg Trælast, Sammenslutningen af firmafunktionærer (sff.), Filmkanalen TV-2 København, Nobel Cigarfabrik og Conair/ Premiair.
Ud over bogholderi og regnskab, var mit arbejde altid forbundet med IT. Og mange af mine job har indebåret oprydning i kaos både vedr. afstemninger, arbejdsgange og personale. Ikke altid lige sjovt; men som regel med succes.
En beskrivelse af alle mine job vil være omfattende og måske uinteressant for andre. Men …

Ansat i Spies koncernen:

I midten af 1990 blev jeg ansat i Spies koncernens flyselskab Conair (senere Premair). Dette job har fået afgørende indflydelse på resten af min tilværelse. jeg vil derfor forsøge, at beskrive de hændelser, der var årsagen til, at jeg som 55 årig forlod arbejdsmarkedet. - - -
Jeg blev ansat som leder af bogholderiet. Fra starten var jeg blevet orienteret om, at personalet var temmeligt desillusioneret, og til tider direkte modarbejdede forsøg på at skabe orden i det bogholderi, hvor kaos var nøgleordet.

Den første konflikt:

I et forsøg på, at sætte mig ind i personalets situation og arbejdsopgaver, satte jeg mig hos den enkelte medarbejder, for at blive orienteret om dennes opgaver og få en fornemmelse af personen. De otte ud af ti personer bidrog rimeligt positivt til processen; men to direkte afslog at orienterer om deres opgaver.
Jeg gjorde endnu et forsøg på, at få alle i tale, især de to personer som indledningsvis ikke bidrog til en konstruktiv dialog. Men endnu engang måtte jeg konstaterer, at en dialog ikke var mulig.
Min chef besluttede derfor, at disse to medarbejdere fik en skriftlig advarsel, der pålagde dem at samarbejde. Advarslen, som ude over ovenstående forhold også indeholdt andre kritikpunkter, gav anledning til, at personalet gik i strejke. I de følgende uger oplevede jeg flere strejker af en til to dages varighed, med trusler om sympatiaktioner fra andre personalegrupper. Koncernledelsen var derfor inddraget i konflikten. Efter forhandlinger med de involverede organisationer begyndte ledelsen at vakle og var tæt på, at tilbagekalde advarslerne.

Men – heldigvis – var situationen også forelagt selskabets bestyrelse. Her traf man en anden beslutning. Man fastholdt advarslerne og forlangte at personalet genoptog normalt arbejde.

Til min store overraskelse blev bestyrelse krav accepteret og forholdene normaliseret.

Der forestod nu et kæmpe arbejde med af få bragt orden i alt kaos. D.v.s. få arkiveret færdigbehandlet sager, at få indhentet mange måneders efterslæb i bogføringen, og at få tilpasset arbejdsgange m.m. Et arbejde som krævede min indsat i mindst 12 timer hver eneste arbejdsdag. Det var en opgave der tog syv til otte måneder. Og under vejs kom …


Den næste konflikt:

Personalet mente, på baggrund af deres egne registreringer, at have mange timers afspadsering og ferie til gode. Da man ikke i personaleafdelingen havde nogen fyldestgørende registreringer af disse forhold, måtte selskabets ledelse acceptere, at alle fik afholdt deres afspadsering og ferie. Dette medførte, at bogholderiet blev reduceret – i adskillige måneder – til blot en enkelt kontorelev. Samtidig nærmede sig tidspunktet for selskabets regnskabsafslutning.

Dette var selvfølgelig uholdbart, hvorfor der blev ansat kontorvikarer. Disse blev hentet fra de videregående uddannelsesinstitutioner og var derfor særdeles kvalificeret. Dette bidrog i høj grad til, at få skabt orden og indhente det arbejdsmæssige efterslæb.

Spies koncernen var nu kommet i økonomiske vanskeligheder, og Conair skulle derfor fusionerer med et SAS selskab under navnet Premair. I den forbindelse blev det min opgave, at forberede indførelsen af et nyt IT økonomisystem og korordinerer med det svenske SAS selskab. Igen to til tre måneders hårdt slid.

I forbindelse med sammenlægning af selskaberne opstod der mange konflikter mellem ledelserne fra de to selskaber. Det var en kamp om, at positionerer sig og få topposterne.
Selvom jeg ikke var direkte berørt, så havde det konsekvenser for den samlede økonomifunktion. Dette endte med, at hele ledelsen i økonomifunktion blev udskiftet. Kun jeg, på mellemleder niveauet var tilbage.
Den nye ledelse, var uden tvivl kompetente; men havde nok ikke en forståelse af de belastninger, som jeg personligt havde været igennem. Jeg havde en klar fornemmelse af, at jeg var accepteret fordi man ikke havde noget ”fyringsgrundlag”, og at jeg indledningsvis var den person med størst indsigt i det nye IT system m.v.
Alligevel førte forholdene til, at jeg blev sagt op. Dette var næsten en lettelse for mig, om end baggrunden var baseret på en utrolig illoyalitet fra ledelsen. Men man lovede mig en fratrædelsesgodtgørelse og en god anbefaling. Papir er jo taknemmeligt.

Endnu et nyt job ventede.

Økonomichef i selskabet Dragerne A/S.

Et medarbejder ejet selskab. En vognmandsforretning, dannet af chauffører og vognmænd, der kørte stykgods, hovedsageligt for DSB. Denne vognmandsforretning var også i økonomiske vanskeligheder; men man havde troen på, at man kunne skabe en god forretning. Man havde hyret et eksternt konsulentfirma til at hjælpe med denne opgave. For mig, blev det hurtigt klart, at disse konsulenter havde mere øje for deres egen indtjening, end at hjælpe virksomheden.
Ledelsen og alle de øvrige administrative medarbejdere var tidligere vognmænd eller chauffører, som nu også var medejer af forretningen. Og alle uden de nødvendige kompetencer.

Mine personlige ressourcer var på forhånd stærkt reduceret. Og da arbejdspresset begyndte at nærme sig forholdene i flyselskabet, måtte jeg kaste håndklædet i ringen.

Når man pludselig ikke kan regne mere, ikke kan overskue opgaverne og bare ikke kan løse opgaverne. Så er det slut. For mig betød det en diagnose på ”svær depression”, og farvel til arbejdsmarkedet – for bestandig.

Dragerne A/S gik senere konkurs.
Henrik 1967.