Indholdsfortegnelse

  1. Forsiden

  2. Familiesiden

  3. Slægtsforskning

  4. Slægtshistorie

  5. Demokrati

  6. Synålejomfruen

  7. Slægtstavler

  8. Billedgalleri

  9. Anetavle Inger

  10. Anetavle Henrik

Henrik Tauber Lassen

Synålejomfruen

2019 - april

SYNÅLEJOMFRUEN En mærkelig historie fra 1821 er blevet beskrevet af læge Johan Daniel Herholdt i Kongelige Medicinske Selskab. Han gjorde rede for en sygehistorie om Rachel Hertz (1793 1841), den såkaldte "synålejomfru". Han gennemgik hendes sygehistorie fra hun i 18o7 var 14 år og gjorde nøje rede for alle hendes symptomer.
”Hun var en højt begavet pige, lærte sig flere sprog, bl.a. latin og hjalp gennem årene Herholdt i hans videnskabelige arbejde ved at samle og afskrive stof og førte en omfattende korrespondance med ham.
Hendes sygdom ytrede sig ved, at der på forskellige steder på hendes legeme fremkom hævelser, som det blev nødvendigt at åbne. Her fandt man stykker af synåle. Fra begyndelsen of 1819 til aug. 182o fjernedes ikke mindre end 273 nåle.
Dette vakte stor opsigt rundt omkring i verden, og i 1823 offentliggjorde Herholdt 26 indsamlede beretninger om nedslugte synåle.
Samme år gjorde kirurgen Ludvig Levin Jacobsson dog Herholdt opmærksom på, at nålene kunne være stukket ind. Da Herholdt var blevet overlæge på Frederiks hospital flyttedes hun dertil, men også her frembød hun mærkelige symptomer, og der uddroges endnu over 100 nåle af hende samt et sønderbrudt ben nålehus.
Fra sin tidligste tid havde hun desuden lidt af kramper under øresønderrivende skrig, og senere blev hun lam i visse ekstremiteter og stum. Dertil kom en meget stor urinafsondring som kun kunne udtømmes med instrument, senere tillige vandansamlinger i moderskeden, som ligeledes måtte udtømmes med instrument.
Dertil kom sulteperioder, blod og ekskrementblandede opkastninger. Som regel lå hun hen med lam højre arm.
Da Rachel Hertz i 1825 kom fra hospitalet, blev hun anbragt hos en familie som systematisk overvågede hende gennem et hul i døren. Det viste sig da, at hun selv foretog de nødvendige manipulationer. Der kan næppe være tvivl om, at hendes hysteri havde forbindelse med, at hun var kvinde, og måske fordi hun var jøde og ikke havde mulighed for at udnytte sine usædvanlige evner. Hun formåede gennem sin sygdom at interessere og fastholde Herholdt.
Da han blev overbevist om, at hun havde ført ham bag lyset, gjorde han rede for hele hendes sygdom og afsløringen i bogen UDTOG AF PROFESSORS HERHOLDTS DAGBØGER OVER RACHEL HERTZ SYGDOMME I ÅRENE 1807 1826, 1826, hvori han gav en oversættelse af sin latinske afhandling og fortsatte beretningen til 1827 da det hele var klarlagt."
Kilde: Politikens kronik søndag 25. november 1984 af Knud Michelsen.
Historien omtales også i bogen ”Warburgerne – en slægtssaga” af Bent Warburg, udgivet på forlaget Books on Demand GmbH, ISBN nr. 978-87-7145-798-8.
Rachel Hertz var datter Esperance Warburg (1759 – 1929) og Levin Hertz (1753 – 1845).
NB: Teksten er forkortet og let omskrevet.